Kan virksomhederne flytte deres IT-drift op i skyen?

Artiklen indeholder reklamelinks

De fleste IT-eksperter har i flere år været enige om, at virksomheders IT-drift før eller siden ville ende i skyen. Men der her været tvivl om hvornår det endelige skifte ville ske. For blot et par år siden var IT-eksperter sikre på, at virksomheder og cloud computing var et umage par, men at sammensmeltningen var langt væk.

Sådan er det ikke længere. Cloud computing er, takket være tjenester som Dropbox for private og Office 365 for virksomheder, rykket nærmere med rekordfart. Spørger man i dag eksperter er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt cloud computing og virksomheder smelter sammen i morgen eller om en måned – men om det ikke allerede er sket eller ved at ske.

Mange tjenester gør det muligt

I de seneste par år er mange nye tjenester baseret på cloud computing rykket ind på markedet og har gjort det muligt for virksomhederne at flytte deres drift op i skyen.

I flæng bør nævnes bl.a. Dropbox, SugarSync, Office 365, Microsoft SkyDrive og Google Drive og m.fl. Nogle af disse tjenester er beregnet såvel på erhverv som private, mens andre alene har fokus på virksomheder.

I følge IT-ekspert John Nielsen fra Nielco IT er det blot et spørgsmål om tid før flere aspekter kan flyttes i skyen:

“Ens ERP-system og CRM kan lige så vel flyttes i skyen som ens kontorpakke kan. Kontorpakken er i dag klaret med Office 365, der tillader skalerbarhed på et nyt niveau, og jeg er ikke i tvivl om, at det meget snart tipper for såvel ERP som CRM også, hvor der allerede er tilgængelige muligheder for pionererne.”

Hvad med IT-sikkerheden?

Et springende punkt i forhold til at lade ens data overgå til skyen har været IT-sikkerheden. Har det overhovedet været sikkert at lade ens data opbevare andet sted end den trofaste server i baglokalet?

Her er John Nielsen ej heller i tvivl:

“IT-sikkerheden i forhold til cloud-tjenester har tidligere været et problem. Det problem er dog i dag i store træk løst. Jeg vil vove at påstå, at det for manges vedkommende faktisk er mere sikkert at opbevare data og IT-drift i skyen, hvor eksperter tager sig af sikkerheden, fremfor at have det hele liggende lokalt.”

John Nielsen anbefaler samtidigt at benytte en IT-sikkerhedsekspert i forbindelse med overgangen til cloud computing for at sikre, at det sker efter alle kunstens regler og at ingen data tabes i forbindelse med overgangen.

Sparer virksomheder for besvær og penge

Cloud computing kommer til at spare virksomheder for mange penge og megen besvær. Bruger en virksomhed eksempelvis Office 365 er det blot at oprette endnu en bruger i systemet, hvis en medarbejder kommer til – man skal ikke ud at hente nye licenser som før. Hvis en masse medarbejdere tager på ferie samtidigt fjernes de blot midlertidigt. Skal der pludseligt bruges mere plads på harddisken er det blot at opgradere – man skal ikke ud at købe en ny fysisk disk og installere denne. At flytte alt op i skyen gør det mere skalerbart.

Cloud computing sparer også virksomhederne for oceaner af tid og penge i forbindelse med vedligeholdelse af egne servere. Dette varetages i skyen af eksperter – og risikoen for nedbrud fordi serveren i baglokalet forsvinder helt.

Eksperter er enige – cloud computing er fremtiden. Og fremtiden er lige om hjørnet.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Light Rain
12
15º - 10º
93%
3.08 km/h
13.73
8.08
ons
12.8
9.5
tors
13.59
9.63
fre