Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
Den danske arbejdsmiljølov placerer det endelige ansvar for arbejdspladsen lige hos arbejdsgiveren. I praksis betyder det, at arbejdsgiveren skal sørge for, medarbejderen er i stand til at udføre arbejdet og at denne sikkert har mulighed for det.
Arbejdsmiljøloven har både en række meget specifikke paragraffer – og endnu flere såkaldte ”gummiparagraffer”, der har til formål at sikre, ja, et godt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser.
At arbejdsgiveren efter dansk lov har det overordnede ansvar betyder dog ikke, at medarbejderen kan være helt ligeglad. Medarbejderne er nemlig medansvarlige for at sikre en sund og sikker arbejdsplads.
Arbejdsmiljøloven er en såkaldt præceptiv lov. Det betyder, at lovens regler ikke kan fraviges fx med aftale blandt arbejdstager og arbejdsgiver. Loven skal overholdes. At fravige arbejdsmiljølovens bestemmelser kan medføre bødestraf for den enkelte virksomhed.
Helt grundlæggende kan arbejdsgiverens ansvar opdeles i fire forskellige hovedgrupper. De fire hovedgrupper er det som nævnt arbejdsgiveren, der er ansvarlig for at opfylde – den enkelte medarbejder er blot ’medansvarlig’.
Instruktionspligt: De ansatte skal have instrukser omkring, hvordan arbejdet skal udføres. Sikre instrukser, der er til at overkomme. Og det er arbejdsgiverens ansvar at give disse instrukser. Konkrete eksempler kunne fx være instrukser i at løfte korrekt, arbejder man på et lager, eller hensigtsmæssig brug af IT-udstyret, arbejder man på et kontor.
Effektivt tilsyn med arbejde: Medarbejderne skal ikke blot startes godt op. Arbejdsgiveren har også et ansvar for løbende at følge op på, at arbejdet udføres korrekt. Det betyder fx, at arbejdsgiveren en gang imellem skal følge op åp, om der stadig løftes korrekt og at IT-udstyret ikke åbner for huller i virksomheden.
Lovligt udstyr: Arbejdsgiveren har endvidere pligt til at stille lovligt og egnet udstyr til rådighed. For en håndværker betyder det sikkerhedssko, tykke handsker, ordentligt værktøj og så videre. Stiller arbejdsgiveren ikke sikkerhedssko til rådighed (eller betaler for samme sko til medarbejderen), kan medarbejderen ikke forventes at udføre sit arbejde.
Ledelsesretten: Fungerer de ansatte ikke efter instrukserne, har arbejdsgiveren pligt til at udøve ledelsesretten. Det betyder, at der skal igangsættes samtaler, at der måske skal gives advarsler eller at der i yderste konsekvens skal bortvises en medarbejder. Arbejdsgiveren har her den tunge pligt, ledelsesretten kan vise sig at være.
I syvende og sidste ende har arbejdsmiljøloven ”blot” til formål, at man som arbejdstager får en god, sikker og sund arbejdsplads at arbejde på – både i forhold til opgaver, ledelse og konkret sikkerhed.
Mange af bestemmelserne i loven kan derfor virke som almindeligt sund fornuft for mange.
En dansk virksomhed vil næppe have behov for at hyre en advokat for at sikre, at bestemmelserne i arbejdsmiljøloven er overholdt. Almindeligt god stil på arbejdspladsen kommer man langt med.
Danske myndigheder kan udøve kontrolbesøg for at sikre, at arbejdsmiljøloven er overholdt. Du skal dog ikke være bange for, at et sådant kontrolbesøg rammer din virksomhed en uge efter opstart. Nogle brancher har flere problemer end andre – fx håndværk og kassearbejde i supermarkeder og på cafeer – og vil være mere tilbøjelige til at blive udsat for kontrolbesøg end andre.
