Online kurser bliver mere og mere populære

Artiklen indeholder reklamelinks

Man skal lære gennem hele livet. Det er vigtigt både som person, men også for virksomhedens videre udvikling. De fleste virksomheder kender også vigtigheden i at efteruddanne sine medarbejdere, dels for at styrke virksomhedens interne kompetencer samt at kunne følge med på et marked i konstant udvikling, og dels for at understøtte medarbejdertilfredsheden.

At sende medarbejdere på efteruddannelse kan dog være en stor omkostning for virksomheden her og nu: Der er omkostninger til kurset, evt. omkostninger til transport og overnatning, samt omkostninger i forbindelse med ”tabt arbejde”, da medarbejderen ikke kan varetage sine arbejdsopgaver samtidig med at være på kursus.

Efteruddannelse når medarbejderen selv har tid

Online og virtuelle kurser bliver mere om mere populære blandt virksomhederne, da det kan spare virksomhederne for nogle af omkostningerne forbundet med efteruddannelse. Samtidigt er det også mere fleksibelt og kan ofte gennemføres, når medarbejderen selv har tid til det. Dermed kan medarbejderen selv planlægge, hvornår fokus er på efteruddannelse, og hvornår fokus er på de daglige arbejdsopgaver.

Der er dog forskel på, om der er tale om et online kursus (e-learning) eller et virtuelt kursus. Hvor et online kursus kan gennemføres 100% på medarbejderens præmisser, kræver et virtuelt kursus, at man deltager på fastsatte tidspunkter. På et virtuelt kursus interagerer man nemlig med underviser og de øvrige deltagere – lige som hvis man var taget på kursus et andet sted.

Nogle kursusudbydere tilbyder en kombination af e-learning og virtuelle kurser. Et eksempel på dette er HR Solutions, der tilbyder at man kan blive certificeret inden for DISC profiler gennem virtuelle kurser. Forud for de virtuelle kurser, skal man gennemføre et e-learningsforløb.

Et andet eksempel er onlinekurser.dk, der sammen med en række forskellige organisationer, tilbyder en lang række online kurser, som altså kan gennemføres online, når man selv har tid.

Efteruddannelse styrker virksomhederne

Efteruddannelse styrker virksomhederne

Efteruddannelse af medarbejdere er vigtigt for virksomhederne. En undersøgelse, som Tænketanken DEA har lavet, viser, at halvdelen af de adspurgte virksomheder har oplevet, at efteruddannelse bl.a. styrker effektiviteten i arbejdet.

Det er ikke kun effektiviteten, der styrkes af efteruddannelse. Virksomhederne oplever også, ifølge undersøgelsen, at medarbejderne bliver mere fleksible og er mere omstillingsparate. Derudover styrkes kvaliteten af virksomhedens ydelser og produkter.

Virksomhederne kan altså opnå mange fordele, når de sender deres medarbejdere på efteruddannelse. For mange virksomheder er det dog svært at få et overblik over alle udbudte kurser, der er relevante for deres medarbejdere. Mange virksomheder får derfor ikke benyttet sig af alle efteruddannelsesmulighederne simpelthen fordi de ikke ved, at de eksisterer, og de ved ikke hvordan de skal finde frem til den relevante efteruddannelse for de enkelte medarbejdere.

Undersøgelsen fra Tænketanken DEA viser også, at en tredjedel af de adspurgte virksomheder ikke sender deres medarbejdere på efteruddannelse, fordi de ikke kan undvære medarbejderne. Det kan skyldes arbejdspresset, eller at man ikke har afløsere til at håndtere arbejdsopgaverne.

Selvom virksomhederne kan blive styrket ved at sende deres medarbejdere på efteruddannelse, er der altså mange virksomheder, hvor det ikke er en mulighed. Særligt i disse virksomheder kan det være gavnligt at lave en politik for medarbejdernes efteruddannelse. Det handler både om at få sendt medarbejderne af sted på efteruddannelse, men i lige så høj grad om at få overført den viden, en medarbejder får på sin efteruddannelse, til sine kolleger og til resten af virksomheden. Denne viden kan nemlig bidrage til en mere effektiv håndtering af arbejdsprocesserne og lignende.

Dagens aktier

Vejret

Aarhus
Clear Sky
20
21º - 13º
59%
3.27 km/h
19.94
11.4
man
20.3
13.64
tirs
20.26
13.38
ons