Menu
Artiklen indeholder reklamelinks
Salget af dele af Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs skabte stor debat i det ganske danske land, og i dag er det stadig en situation, som bliver bragt op nu og da.
Mange spørgsmål står ubesvaret, og der blev sået tvivl om, hvorvidt forløbet omkring salget havde foregået på ordentlige vilkår.
Det har Rigsrevisionen kigget efter i sømmene, men rapporten viser ikke meget. Faktisk rejser den nærmere flere spørgsmål, end den giver svar, siger DR Nyheders erhvervskorrespondent, Thomas Svaneborg, til DR.
Finansministeriet har ikke været enige med Rigsrevisionen i, hvorvidt nogle dokumenter kunne og burde citeres fra, og derfor har Rigsrevisionen ikke kunnet gå i detaljer, så meget som de havde lyst til, siger Thomas Svaneborg.
Nogle informationer, som er udeladt af rapporten, kunne ellers være med til at kaste lys over centrale dele af salget, som har været diskuteret.
Blandt andet omkring værdisætningen af Dong, hvor Danske Bank var inde over for at vurdere, hvor meget Dong var værd på det pågældende tidspunkt. Her var Finansministeriet ikke enige med Danske Bank, men rapporten fortæller ikke, hvor stor uenigheden var, eller i hvilken retning, Danske Banks værdisætning lå i forhold til Finansministeriets.
Det er efterhånden kendt, at der også var andre, der afgav bud på Dong, men identiteten på disse bydere har ikke været kendt, og det er identiteten stadig ikke.
Rapporten giver nemlig ikke svar på, hvem der ellers var interesserede i at overtage dele af energikoncernen, eller hvor store de pågældende bud var.
I rapporten fremgår det også, at Goldman Sachs i første omgang bød et lavere beløb, end amerikanerne endte med at give for deres andel af Dong. Ligesom med de andre bud er det indledende buds størrelse heller ikke med i rapporten.
Buddet var dog så lavt, at Finansministeriet bad Goldman Sachs om at hæve buddet, ellers ville forhandlingerne bryde sammen.
